Beretninger og hilsner fra prøver.

Beretninger og hilsner 2017

AT Tølløse 10.09.2017

Tekst og foto: Daniel Bøilerehauge Hartig

 

Jeg vil gerne dele min erfaring med træningen op til AT’en og selve prøven “Avls-Testen” med andre nye hundefører som ønsker at have milepæle og personlig sparring i deres træning.

 

I DMK København gav foreningen gode rammer, gruppe sparring, et godt netværk og masser af gode øvelser.

Som nye kommende hundefører var vi nogle stykker under træningen i DMK som havde fælles udfordringer, med behov for personlig coaching og hjælp til at kunne aflæse behovet mellem fører og hund.

 

Dette behov fik vi sparring til når det kunne lade sig gøre og det var til stor hjælp. Jeg havde dog brug for mere coaching end hvad jeg fik i foreningen, men havde svært ved at indse hvordan som uerfaren hundefører.

Til UT’en “Unghunde-Testen” fik vi en smagsprøve på elementerne i hvad AT’en indeholdt og muligheden for at se vores unghunde i aktion. Til testen var vi nogle stykker som fik tilbudt at komme lidt i lære hos Henrik som har lagt hanhund “Elverdammens Dux” til det kuld hvor jeg har fået Kyria fra. Han kunne se vores udfordringer og genkendte deres jagt-drive fra hans avlslinje og tilbød os at træne sammen med ham.

 

Som kommende hundefører var den første og vigtigste opgave, at sætte os en klar målsætning om hvad vi ønskede at opnå til AT’en som delmål og hvad vi ønsker at vores hund skal kunne på jagt og hvis man har svært ved dette er netværket endnu vigtigere. Formålet med målsætningen er at kunne arbejde målrettet med træningen og selvstændigt at kunne planlægge og tilpasse træningen undervejs for at blive en selvstændig træner og få en selvstændig og samarbejdssøgende jagthund.

.

Mit delmål var at komme op på et niveau hvor jeg har en gennemsnitlig stående jagthund, så jeg også kan have tid til min datter på 7mdr og en lidt forsømt hustru.

 

Mit delmål var at komme op på et niveau hvor jeg har en gennemsnitlig stående jagthund, så jeg også kan have tid til min datter på 7mdr og en lidt forsømt hustru. Som målsætning vil jeg kunne bygge ovenpå min hunds anlæg og fintune hendes egenskaber med brug af en lavere trænings kadence, så familien ikke bliver forsømt alt for meget og stadig have en god jagthund.

 

Til AT-prøven i Tølløse, vil jeg gerne give en stor tak til dommer teamet, for en uforglemmelig dag og for at koordinere godt vejr med de højere magter og som til gengæld måtte give afkald på et overflod af fugle.

Der blevet taget godt imod os med morgenbrød og en god introduktion for dagens program.

Det var prioritet at sørge for en jagt fællesskabsfølelse under hele dagen. Med rare og inkluderende dommere, som formåede at fjerne det meste af nervøsiteten, så hundene og førerne kunne levere deres bedste, fik vi en fantastisk dag.

 

Prøven gav mig personligt et godt og bredt øjebliksbillede, af hvor jeg står med min hund i dag.

 

Prøven gav mig personligt et godt og bredt øjebliksbillede, af hvor jeg står med min hund i dag. Med dagens minder stadig friske i hovedet, ved jeg hvad jeg skal arbejde videre med og ikke mindst at få en ekstern vurdering som ser på hunden fra deres faglige indsigt. At lære at håndtere frustrationer, temperament, at kunne tilpasse træningssituationer og kunne læse hundens modtagelighed er områder som jeg personligt er nået langt med og stadig har lang vej endnu.

 

Jeg har nu en hund som søger samarbejde, arbejder selvstændigt, har god arbejdslyst, har en god næse, gir hals ved løbende vildt, tager stand, et vandarbejde som rettes op på igen som ellers var godt, god til slæb, god lydighed og stadig en masse at arbejde med. Personligt vil jeg gerne takke Frederik Nebeling, Tommas Brogaard, Brian Holm og Henrik Raae Andersen, uden jeres fællesskab, deling af erfaringer, hjælpe med ens frustrationer og kunne måle sig med hinanden har været til kæmpe hjælp og motivation. Denne støtte har været uvurderlig og utroligt givende.

 

Hilsen fra en glad Norsk deltager af UT prøven på Hjarnø.

 

"Det var en kjempe flott og lærerik opplevelse både for hund og fører å være med på unghundtest på Hjarnø. Vi er veldig godt fornøyd med eget resultat. Nå er det bare å legge seg i trening for AT til høsten."

 

Tom Jakobsen, Norge

 

Beretninger og hilsner 2016

Beretninger og hilsner 2015

"Jeg vil gerne dele min erfaring med træningen op til AT’en og selve prøven “Avls-Testen” med andre nye hundefører som ønsker at have milepæle og personlig sparring i deres træning."

 

Daniel Bøilerehauge Hartig

Det hele begyndte med, at Per/Nelly deltog i VJP 2014 i Vordingborg. Se referat Jagthunden nr. 3 juni 2014, side 42. Vi blev begejstret for prøven, og lovede os selv, at følge dette op med HZP prøven.

I foråret afholdt vi en info aften i DMK Viborg hvor bl. a. Per fortalte om VJP, og han fik ved den lejlighed gjort Peter/Choppy og Jens Ole/Sauer interesseret. Det skulle vise sig, at blive en succes for alle 3 par.

Man kunne godt have ønsket sig en bedre information om tidspunkterne for og træningen op til HZP 2015 på Jagtbrugshunde hjemmesiden. Webberen Gitte har været hurtig til at svare på vores spørgsmål, men også hun manglede svar fra udvalget fra tid til anden.

Mht. til den lovede træning måtte vi søge højt og lavt, men endte da heldigvis hos Johanna Jongstra som stillede krævende vand og land arealer til disposition for den af udvalget organiserede træning. Her traf vi så Leif som lige siden har været vores ankermand og flittigt besvaret vores spørgsmål.

Henrik Raa var behjælpelig med en oversættelse af tilmeldingsformularen. Tak!

Vi var ikke helt tilfreds med de informationer vi fik om prøverne den første træningsaften. Der var modstridende opfattelser af hvad man måtte og ikke måtte, og det gjorde os usikre på hvad der

 

egentlig ville blive krævet af os. Som træningen skred frem blev vi mere tryg ved situationen. Ikke fordi vi følte os tilstrækkeligt klædt på. Der var situationer i vand og slæb som skulle trimmes, og vi besluttede, at starte en fælles trænings process.

DMK Viborg var i besiddelse af frosset vildt som vi indkøbte. Det blev svært at finde ænder i den sidste fase, men andejagten gik jo heldigvis ind den 1. september, og så var det problem løst.

En fjerde person kom ind i samarbejdet, men han måtte desværre udgå af prøverne.

Vores træning blev primært baseret på and i vand (kastet og skjult) og slæb samt kanin slæb over de lange afstande. Vi benyttede 2 stk. gråænder og 1 kanin til hver træningsaften. Enkelte gange kunne kaninen genbruges. Skud i vand i forbindelse med apportering af kastet and var aldrig noget problem for nogen af vore hunde, så vi lod for det meste haglbøssen blive hjemme.

Vi havde alle 3 trænet flittigt hen over vinteren, foråret og sommeren. Jens Ole/Sauer og Per/Nelly havde begge opnået en første præmie i schweiss, og ved en lokal prøve, som afslutning på apporteringstræningen hos DMK Viborg, blev Peter/Choppy vinder af Åben Klasse og Pokalvinder. Jens Ole/Sauer og Per/Nelly fik begge en første præmie i samme prøve og blev henholdsvis nr. 1 og 2 vinder i unghundeklassen.

 

Derudover havde Jens Ole/Sauer og Peter/Choppy bestået den lille apporteringsprøve, og sidstnævnte var i fuld gang med træningen til den udvidede apporteringsprøve.

Alle tre træner desuden til markprøver, og Per/Nelly havde opnået en anden præmie i en lokal prøve i DMK Horsens.

Konklusionen af alt det var altså, at vi ikke startede på helt bar bund.

Det skulle imidlertid vise sig, at vi løb ind i forskellige små og store problemer som skulle løses.

Per/Nelly måtte igennem en process med at få tøsen til at forstå, at vildtet skulle hentes ikke ædes. Et problem som igennem tiden var dukket op med mellemrum, og som vi troede løst. I vand har der aldrig været noget problem, men ude for enden af de lange slæb, blev det pludselig spændende at ”lege lidt”. Takket være træningssamarbejdet fik vi løst problemet ved, at have en skjult person stationeret uden for enden af hvert spor, og så snart tøsen indledte de forkerte manøvrer fik hun en højlydt verbal skideballe. Det hjalp, og det har virket.

Både Jens Ole/Sauer og Peter/Choppy har oplevet, at deres hunde har været direkte uinteresseret i at ville følge slæbesporet. En kortvarig, men særdeles frustrerende oplevelse. Peter/Choppy oplevede situationen den sidste træningsaften torsdag som vi skulle til HZP prøverne lørdag. Heldigvis er Peter en særdeles dygtig træner og et roligt gemyt, men hagen hængte nede brystet da vi forlod hinanden efter solnedgang den aften.

 

 

 

Dagen efter tog Peter fat på at træne kaninslæb med Choppy, og hvorfor og hvordan det aftenen før ikke var af nogen interesse for Choppy, har vi ingen svar på, men Peters indre fik det lidt bedre, da hunden gav den fuld gas og hentede kaninen som ønsket.

Jens Ole havde i eget regi været ude for nogenlunde den samme oplevelse, men hans trænertalent og rolige gemyt gjorde gavn, og hvis man fulgte Sauer til prøven i Mariager så var enhver tvivl om hundens lyst til at hente vildtet ”Gone with the Wind”!

 

Takket være de mange forbindelser til arealer og specielt egnede søer, har vi kunnet træne i forskellige miljøer. Det har været vores målsætning ikke at træne slæb samme sted mere end en gang. At finde egnede søer har været en mindre udfordring. Vi har haft den målsætning, at apportering over vand til skjult and i siv ikke skulle ske fra samme bred mere end en gang. Vi kunne godt genbruge en sø, men det blev for hundene en ”ny sø” fordi de skulle apportere fra en anden bred.

 

At kunne dirigere sin hund i medvind over på modsatte bred i en 30-40 meter bred sø for at apportere skjult and er en udfordring, men at skulle gøre det over den dobbelte længde er en ekstra ekstra udfordring.

 

Vi oplevede til HZP 2015 prøven på Hold 1 at vores træning havde båret frugt. Anden kom hjem, og vi var stolte som paver. Andre fører havde noget mere besvær.

Søen blev af fagfolk estimeret til at være mellem 65-70 meter lang. Vi var blevet fortalt, at der skulle apporteres skjult and i siv på tværs af søen, og det kom noget bag på os, at det blev på langs i medvind i nævnte 65-70 meters afstand. Søens vandspejl på tværs var tilsyneladende for kort ifølge dommerne.

Peter fik megen ros for sin rolige og enkle dirigering. Per havde brugt lidt for megen verbal dirigering hvilket trak lidt ned på resultatet.

Jens Ole på Hold 2 havde haft en lidt anderledes apportering, men som hos Peter og Per kom anden hjem.

HZP prøven skal gennemføres inden din hund runder 2 år. Er man i tvivl om sin hunds brugsegenskaber og sine egne fører egenskaber, eller vil man bare gerne have en status på sit foreløbige arbejde, så er HZP prøven at anbefale. Man kan læse alt om prøvens på www.jagtbrugshunde.dk. Held og lykke!

Jens Ole/Sauer, Per/Nelly og Peter/Choppy sluttede som prøvens 3 bedste hunde. Fjerdepladsen gik til Tine Broen/Bekki. Se topbillede!

Jens Ole/Saur opnåede 160 point. Per/Nelly og Peter Choppy opnåede 154 point. Det er bemærkelsesværdig, at Choppy og Nelly er søskende, og i øvrigt er alle fire hunde beslægtet.

Jens Ole/Sauer blev prøvens bedste hund, og fik af dommerteamet, udover sit diplom og ”omfavnende” ros, tilbudt en jagttur til Tyskland på hjort eller Gemse. Knæk og bræk!

Nelly tabte sammenlagt 1 kg under træning og prøve. Det bekymrer os nu ikke så meget efter at have læst Palle Jørgensens referat fra Den Internationale Avlskommissions møde i Tyskland den 16. juni 2015 refereret i Münsterländeren side 12: ”En hund kan aldrig blive for tynd hvis blot den får det tilstrækkelige foder at holde varmen på”.

Konklusion: HZP er en udfordring. Det er der også andre brugsprøver der er, men der er noget specielt over HZP'. Bedømmelsen af tyske højt kvalificerede dommere, 3 par øjne som bedømmer hver disciplin, har været unik for os. Kleine Münsterländeren er af tysk oprindelse, og dens udvikling stærkt præget af tyske ønsker og normer. Læs gerne Münsterländeren af august 2015 ”Avlsvejledningen orienterer”.

Tak fra os til Jagtbrugshundeudvalget, Verband für Kleine Münsterländer Vorstehehunde e. V, DMK samt Leif Hansen og alle hans hjælpere og markejere. Johanna Jongstra ikke mindst.

Jens Ole/Sauer, Per/Nelly samt Peter/Choppy

september 2015

 

En hilsen fra udenlandske deltagere

Her er en glad hilsen fra to svenske deltagere, efter en dejlig dag på Langeland.

 

 

Käre Palle, käre Henrik!!!

 

STORT tack för en välarrangerad och väldigt fin provdag!

Vi är väldigt glada över att det inte arrangeras några VJP eller HZP i Sverige - då hade vi ju aldrig åkt till vare sig Danmark eller Tyskland!!! Det har varit en fantastisk upplevelse att få vara med på era fina marker. Och maten på Lindelse kro var en upplevelse i sig - så dejligt!

Trolla (Finja) säger att gårdagen var den BÄSTA DAGEN i hela hennes liv hittills. Hon hade galet roligt bland alla fasaner och rådjur. Själv hade jag hjärtat i halsgropen nästan hela tiden. Men det gick ju vägen för oss alla!!!

 

Varmt tack!!!!/christine

 

 

 

 

Hej!

 

Tack så mycket för en fantastisk upplevelse. Det är ett minne för livet att ha fått vara med och gå ett mycket väl arrangerat prov på dom fina markerna, men även att ha fått se prov på den danska gästfriheten.

 

Mvh

Dick Johansson & Charlie (Fina)