Dansk Regelsæt

Dansk regelsæt

Tiltrådt af: Dansk Münsterländer klub, Langhårsklubben, Dansk Drentsche Patrijshond klub, Dansk Vizsla Klub, Dansk Weimaraner Klub d. 10.02 2016 under fællesbetegnelsen Jagtbrugshunde.dk

Godkendt af DKK d. 03.03 2016

Gyldig fra 03.03 2016

Nærværende regler kan kun ændres af prøvesamarbejdet ”Jagtbrugshunde.dk”. DKK alene godkender reglerne.

Formål

At teste den alsidige jagthunds naturlige og nedarvede egenskaber for jagt.

At bedømme den alsidige jagthunds egnethed som avlsindivid og jagthund.

At erkende forældrenes avlsværdi ved at teste så mange søskende som muligt.

For at opfylde de jagt- og dyreetiske krav, der kræves af en alsidig jagthund, er arbejdet efter skuddet særdeles vigtigt. Dommerne skal derfor være særlige opmærksomme på at finde og bedømme anlæg, som kendetegner den hund, der er sikker i arbejdet efter skuddet. Anlæg som god næsebrug og sporvilje er særlige vigtige. Hunde, der kan samarbejde, arbejde roligt, koncentreret og udholdende er idealet.

Det er dommernes fornemste opgave at finde hunde, som i kraft af deres anlæg, er særlige værdifulde for avlen og som fremtidige alsidige jagthunde.

Regler for afholdelse og deltagelse

 

§ 1 Almene regler UT og AT

 

(1) Kun specialklubber tilknyttet DKK kan afholde UT og AT.

 

(2) Alle tests skal dømmes efter retningslinjerne i de af DKK godkendte testregler. Testreglerne kan kun ændres af prøvesamarbejdet ”Jagtbrugshunde.dk”.

 

(3) Gennemførelse af testene (UT og AT) er forbeholdt specialklubber tilknyttet ”Jagtbrugshunde.dk”, men kan i princippet afholdes af alle specialklubber såfremt disses racer skønnes, at kunne bestå testene. En UT og en AT kan gennemføres i fælleskab af flere specialklubber, dog skal en specialklub påtage sig ansvaret som arrangør.

 

(4) En vigtig forudsætning for afvikling af UT og AT er terræner med gode bestande af markvildt.

 

(5) Testene gennemføres under hensyntagen til Dansk Lovgivning.

 

(6) En UT afholdes om foråret (inden 15.4) og en AT om efteråret (efter 1. september).

a) UT og AT skal som grundregel gennemføres på en dag. Er det undtagelsesvis pga. mangel på vildt ikke mulig at gennemfører testen på en dag, kan den fortsætte dagen efter. Dette forudsætter, at dommergruppen og deltagergruppen forbliver intakt. Testlederen skal begrunde dette i en rapport, der indsendes til sekretæren i prøvesamarbejdet ”Jagtbrugshunde.dk”.

b) På en UT må en dommergruppe højst få tildelt 5 hunde til bedømmelse.

c) På en AT er det muligt, at inddele dommerne i faggrupper. Hver faggruppe må dømme op til 20 hunde i det tildelte fag.

d) Hvis en AT gennemføres således, at dommergruppen dømmer de tildelte hunde i alle fag, må en dommergruppe på en AT, hvor spor bedømmes (hare, ræv og undtagelsesvis klovbærende vildt), højst få tildelt 4 hunde og på en AT uden spor højst 5 hunde.

 

§ 2 Adgangskrav

 

(1) Hunde, der er født i foregående kalenderår kan deltage i prøverne. Derudover kan deltage hunde, som er tre måneder ældre.

På AT kan deltage hunde, der er født i samme kalenderår.

 

(2) Med sin tilmelding og deltagelse forpligter ejer og fører sig til at overholde retningslinjer og adgangskrav gældende i disse regler.

§ 3 Tilmelding og deltagelse

 

1) Tilmelding til testene sker over DKK’s hundeweb på (se vejledning 1…)

 

2) Testgebyret følger tilmelding. Er gebyret ikke modtaget før testen påbegyndes, kan hunden ikke deltage.

 

3) Arrangerende specialklub/organisation har ret til at forlange medlemskab.

 

4) Ejer og fører har ved tilmelding til testen bekræfte, at han/hun er bekendt med Testregler for Unghundetest

(UT) og Avlshundetest (AT) i Danmark samt at hunden opfylder (lovpligtige) krav til forsikring og vaccinationer[1].

 

(5) En fører må på en UT eller AT ikke stille med mere end 2 hunde.

 

(6) Føreren skal på forlangende fremvise dokumentation for gyldige og gældende vaccinationer.

 

(7) Tilmeldte, men ikke fremmødte hunde på testedagen, har ingen krav på tilbagebetaling af startgebyret.

 

(8) Er hunden skadet, tilbagebetales gebyret kun mod fremvisning af hund eller dyrlægeattest før testens start.

 

(9) Skades hunden på testdagen tilbagebetales gebyret ikke.

 

(10) En hund kan max. deltage to gange på henholdsvis UT og AT.

 

§ 4 Arrangørens rettigheder og forpligtelser

 

(1) Den arrangerende specialklub/organisation anmelder test(s) hos DKK via Websystemet.

 

(2) Arrangøren skal udpege en ansvarlig Testleder som står for forberedelse og gennemførelse af testen.

 

​(3) Arrangøren sikre at resultaterne registreres i DKKs Websystem.

 

(4) Testlederen skal have erfaring med UT, AT eller tilsvarende tests/prøver.

 

(5) Testlederen skal sikre, at der er de nødvendige chiplæsere er til rådighed.

 

(6) Testlederen skal kontrollere hundens chipnummer samt kan kontrollere dokumentation for gyldige og gældende

vaccinationer (se § 3.6 med tilhørende note). Ved fejl eller mangler, der ikke kan udredes før prøvens start, kan hunden udelukkes fra testen.

 

(7) Arrangøren (specialklubben/organisationen) af testen udsteder resultatskemaer og evt. diplomer til alle deltagere, der har deltaget i testen.

 

(8) Arrangøren (specialklubben/organisationen) af testen offentliggør de opnåede testresultater på jagtbrugshunde.dk.

 

§5 Dommere

 

(1) Danske Dommere skal figurere på den aktuelle dommerliste udarbejdet af Jagtbrugshunde.dk.

 

(2) Udenlandske dommere med autorisation til at dømme lignende prøver kan dømme UT og AT.

 

(3) Danske og udenlandske dommere skal være godkendt af FCI eller af en FCI-anerkendt organisation.

 

(4) Dommere og ordførende dommer/dommere vælges af bestyrelsen af den arrangerende specialklub/organisation. Bestyrelsen kan overdrage dette til ansvar til Testlederen.

 

I særlige og uforudsete tilfælde, hvor en dommer bliver forhindret i at dømme, kan en erfaren og dygtig hundefører sættes ind som nøddommer og kan sammen med 1-2 erfarne dommer udgøre en dommergruppe. Dette skal meddeles til sekretæren i Jagtbrugshunde.dk med en begrundelse pr. mail.

 

(5)

a) En dommergruppe skal bestå af 2, max. 3 dommere i alle discipliner.

b) Hvis en dommer er uenig med en afgørelse som er truffet ud fra indholdet af dette regelsæt, skal han/hun fremføre dette ved et afsluttende dommermøde sammen med Testlederen, først herefter kan og skal den endelige afgørelse meddeles.

Den ordførende dommer er ansvarlig for sin dommergruppe og særligt, at bestemmelserne i det aktuelle regelsæt bliver overholdt. Den ordførende dommer er den eneste talsmand for dommergruppen, de øvrige dommere kan agere som talsmand, hvis den ordførende dommer giver tilladelse til dette og/eller situationen kræver det.

c) Så snart en dommergruppe er enige om en hunds præstation, skal den ordførende dommer eller en som han har givet tilladelse hertil, give hundeføreren en fyldestgørende mundtlig beskrivelse og et foreløbigt prædikat af hundens arbejde.

d) Enhver hundefører kan spørge den ordførende dommer om sin hunds prædikat og point efter en testdisciplin.

e) En dommergruppe er forpligtiget til at notere alle væsentlige og uønskede afvigelser i hundens adfærd (sky, aggressiv, umotiveret gøen/halsen (særligt ved søget) etc.)

f) En dommergruppe er forpligtiget til at modtage, vejlede og uddanne dommeraspiranter og dommerelever godkendt af Jagtbrugshunde.dk.

 

§ 6 Dommermøde

 

(1) Inden start af en test, skal dommerne holde et åbent dommermøde, hvor retningslinjer og vægtning af bedømmelserne afstemmes i forhold til det aktuelle regelsæt for at give en så ensartet bedømmelse af hundene som muligt.

 

(2) Når alle hundene er testet, skal der afholdes et afsluttende dommermøde og flg. punkter skal behandles:

​a) Bedømmelser i faggrupper (kun AT),

 

b) Hvis der er givet prædikatet ”fremragende”. Gives prædikatet ”fremragende” (12 point) skal dette skriftligt begrundes af den ordførende dommer for dommergruppen/dommergrupperne, der har bedømt hunden.

 

c) Hvis der i dommergruppen er uenighed om en afgørelse eller hvis der opstået særlige hændelser.

 

d) Hvis der indgives en klage/klager.

 

 

​(3) Faggrupper på AT

a) Ved bedømmelser i faggrupper af næsebrug, lydighed, samarbejdsevne og efterskudsopgaver, skal den enkelte dommergruppe, før det afsluttende dommermøde have fastlagt en samlet vurdering af prædikater og point for de hunde, som de har dømt. En efterfølgende rettelse af et givet prædikat eller point, kan kun gives hvis testreglerne er blevet misfortolket eller brugt forkert.

 

b) På det afsluttende dommermøde, ved bedømmelser i faggrupper skal den ordførende dommer i markarbejdet, oplæse de dømte hundes prædikat og point. De øvrige grupper for f.eks. vandarbejde, slæbarbejde etc. skal oplyse deres vurderinger af næsebrug, lydighed og samarbejde, først herefter gives et endegyldigt prædikat og point for næsebrug, lydighed og samarbejdsvilje.

 

d) De af fagdommergrupperne fastlagte point for arbejdsglæde, bliver lagt sammen, beregnet til et samlet gennemsnitligt helt tal, der bliver multipliceret med fagtallet som er opgivet i tabellen på Bedømmelsesskemaet.

 

(4) For hunde, som i løbet af testen udgår eller som ikke har mulighed for at bestå testen, skal der også gives bedømmelserne af de gennemførte fag. Den ordførende dommer i det enkelte fag, skal meddele hvorfor hunden er udgået.

a) Ved oplæsning af et prædikater, skal der oplyses om pointtal.

 

b) Pointene skal indskrives som hele tal i tabellen og multipliceres med fagtallet ud for testfaget. Med dette gives en samlet pointtal for hundens arbejde og præstation i det enkelte testfag. Vigtige enkeltheder i faget apportering skal vurderes og medtages.

c) Dommergruppen fastlægger det endelige prædikat ud fra de opnåede point.

 

(5) Ved pointlighed rangeres hundene efter lyd (halser på spor eller halser på synet) og dernæst alder.

a) Det afsluttende dommermøde fastlægger det endelige testresultat. Det skal fremgå af Bedømmelsesskemaet om hunden har ”bestået” eller ”ikke bestået” med ____________ point. Prædikatet ”ikke bestået” skal begrundes skriftligt på Bedømmelsesskemaet.

b) På det afsluttende dommermøde, fastlægges det endegyldige pointtal og testresultatet for den enkelte hund noteres og underskrives af dommergruppen og Testlederen. Ved Unghundetest (UT) på Bedømmelsesskema 1. Ved Avlshundetest (AT) på Bedømmelsesskema 2.

 

(6) Testlederen eller dennes stedfortræder udfylder Bedømmelsesskemaet for bestået test samt resultatlister/weblister til DKK. Prøvebeviset stemples af den specialklub/organisation som afholder prøven. Begge underskrives af Testlederen med angivelse af dato og sted. Ved AT skal det påføres om denne er afholdt med eller uden sporarbejde.

 

(7) Det er Testlederens ansvar, at sørge for alle testresultater bliver skrevet ind i Hundeweb samt tilgår sekretæren for Jagtbrugshunde.dk[2]. I tilfælde hvor hunden ikke har bestået en test eller hvor føreren har trukket den, skal begrundelsen angives skriftligt på Bedømmelsesskemaet.

(8) Bedømmelsesskemaet og evt. diplom skal overrækkes/overgives til føreren af den enkelte hund ved testens afslutning og lige efter ordførende dommers bekendtgørelse af hundens testresultat.

 

§ 7 Indrapportering[3].

 

(1) Det administrative arbejde

a) Testlederen skal indsende resultatlister til DKK og registrere i Hundeweb inden for de fastlagte tidsfrister og efter de angivne retningslinjer.

 

b) Den arrangerende specialklub/organisation og Testlederen er begge ansvarlige for, at alle resultater behørigt registreres, offentliggøres og fremsendes som angivet i disse regler.

 

c) Et Bedømmelsesskema som er mangelfuldt udfyldt, behæftet med fejl eller ulæselige kan sendes retur til Testlederen, der i så fald udfærdiger et nyt.

 

§ 8 Regler for gennemførelse af testen.

 

(1) Den arrangerende specialklub/organisation har sammen med Testlederen det fulde ansvar for, at enhver test bliver afholdt efter gældende regler.

 

(2) Gennemførte tests som ikke overholder retningslinjer og regler i dette regelsæt, kan ikke anerkendes. Resultaterne af disse kan ikke registreres hos DKK.

 

(3) Løbske tæver

a) Løbske tæver kan deltage i UT/AT. Hundeførerne af løbske tæver er forpligtiget til, at oplyse Testlederen og dommerne i sin gruppe, om tævens løbskhed, før testens start.

b) Testleder, dommere og hundefører skal sørge for, at de øvrige hundes arbejde ikke bliver påvirket af deltagelse af den løbsk tæve.

c) Løbske tæver skal testes i grupper, der kun består af tæver.

 

(4) Praktiske bestemmelser

a) Hundene må under testen ikke bære dressurhalsbånd, attrapper eller halsbånd som har en dressurmæssig effekt.

b) På AT medbringer føreren selv vildtet (and og kanin). Dette skal under testene opbevares og transporteres, så det ikke kan blive påvirket af anden fært end vildtets egen. Den arrangerende organisation stiller ammunition og våben til rådighed ifm. div. skudtest.

 

(5) Dommergruppen skyder i samtlige testfag, hvor dette er påkrævet. Dommere, der afgiver skud i forbindelse med bedømmelse af skudfasthed skal være i besiddelse af gyldigt dansk jagttegn.

 

(6) Førerens og tilskueres forpligtigelser

a) Alle deltagende personer på testen, skal følge Testlederens, dommernes og testforordnedes anvisninger. De må ikke forstyrre fører og hund under arbejdet og dommerne i udførelse af deres hverv.

b) Hunde som ikke testes skal være koblet. Hunde som gør eller hyler, så de forstyrrer de øvrige hunde, skal holdes uden for hørevide. Førerne er selv ansvarlig for, at deres hund er klar til at blive testet, når den bliver kaldt frem til bedømmelse.

c) De øvrige hundeførere og tilskuere skal holde en behørig afstand til den hund som bedømmes, så de ikke forstyrre den under arbejdet.

 

(7) Hunde som ikke består et eller flere testfag, skal af hensyn til specialklubbernes avlsarbejde bedømmes færdig. Dette gælder så længe hunden kan påvise jagtlige anlæg og testen ikke afbrydes iht. gældende regelsæt.

 

(8) Følgende ekvipager kan udelukkes fra testen.

a) Den som ved tilmeldingen har givet væsentlige falske oplysninger (se også §4, 6).

b) Den som lader sin hund løbe frit omkring, når andre hunde bedømmes.

c) Den som ikke er til stede når hans/hendes hund bliver kaldt frem til bedømmelse i et fag

d) Den som hemmeligholder at han/hun fører en løbsk tæve.

e) Den som ikke efterkommer Testlederens, dommernes og testforordnedes anvisninger.

 

(9) Ethvert forsøg på, at påvirke eller anfægte en dommer eller dennes bedømmelse og afgørelse eller enhver uberettiget kritik, som angriber dommernes integritet og upartiskhed, kan betyde udelukkelse fra testen.

 

(10) Klager behandles på dagen på det afsluttende dommermøde. Både klager og ordførende dommer for dommergruppen har ret til partsindlæg. Det samlede dommerkollegie og Testlederen afgør klagen. Et skriftligt referat af klagen og afgørelsen skal indsendes til sekretæren for Jagtbrugshunde.dk. Afgørelsen kan ikke appelleres.

 

§ 9 Bedømmelser – prædikater, point samt ”skal” og ”må” bestemmelser.

 

1) Alle hunde afprøves og bedømmes enkeltvis i alle fag. Der dømmes altid for hunden og ikke imod hunden.

 

2) UT’ens hovedformål er at konstatere den unge hunds naturlige anlæg, med henblik på egnethed og brugbarhed som jagt- og avlshund. Det forventes, at anlæggene til en vis grad er stimuleret og dressuren til en vis grad er påbegyndt.

 

3) AT’ens hovedformål er at konstatere udviklingen af jagthundens naturlige anlæg, med henblik på egnethed og brugbarhed som jagt- og avlshund. Jagthundens uddannelse vedr. mark- og vandarbejde og efterskudsarbejde bør i det væsentlige være afsluttet på tidspunktet hvor hunden testes.

 

4) Dommerne skal tage noter af alle afprøvninger for den enkelte hund. Eksempelvis skal dommerne fører noter over, hvor tit den enkelte hund har fundet vildt, hvor mange gange den har arbejdet på harespor, notere sværhedsgrad og længde af disse etc.

 

5) Dommerne på spor- og markarbejde skal ved afkrydsning tilkendegive om hunden er bedømt med en af følgende egenskaber: ”Hals på spor”, ”hals på syn”, ”hals kan ikke bedømmes”, ”stum”, ”gør/halser umotiveret”.

 

(1) Pointsystemet:

Til opfyldelse af testenes formål skal nedenstående pointsystem (0 -12 point) benyttes ved bedømmelser af hundens dagspræstation.

a) Formålet med 12 pointsystemet er, at give et differentieret, uddybende, fagligt og troværdigt testresultat, med henblik på at finde hunde med særlige gode (karaktermæssige høje) anlæg til brug for specialklubbernes avlsarbejde.

b) Prædikaterne ”Fremragende = 12 point” og ”meget godt =11 point”, som er særlig vigtige for avlen, skal for avlens skyld kun tildeles hunde, som viser virkelige fremragende og over gennemsnitlige, særlige anlæg.

c) Prædikatet ”fremragende” 12 point må kun tildeles, hvis hundes øvrige arbejder ligger inden for prædikatet ”meget godt” med min. 10 point. Viser den i løbet af testen, ved en eller flere lejligheder et arbejde som er ringere end dette, må 12 point ikke tildeles.

d) Prædikatet ”meget godt” er inddelt i 3 pointtrin, med 11 som det højeste, som tildeles hvert fag, i overensstemmelse med de her skrevne regler og bestemmelser.

e) Ved tildeling af 11 point skal hunden vise anlæg over det forventelige.

f) Prædikatet ” meget godt = 11 point” må kun tildeles hunde, som mere end en gang har vist en præstation (anlæg) til prædikatet ”meget godt”. Viser den i løbet af testen en præstation, som er ringere end dette må den ikke tildeles 11 point

​g) En hund som flere gange viser en præstation til 10 point, må ikke udelukkende på den baggrund tildeles 11 Point.

 

​(2) Følgende prædikater og point benyttes på UT og AT

a) De enkelte prædikater og tilhørende point.

Fremragende 12 Point.

Meget godt 11 point.

10 Point.

9 Point.

Godt 8 Point.

7 Point.

6 Point.

Tilstrækkeligt 5 Point.

4 Point.

3 Point.

Ikke tilstrækkeligt 2 Point.

1 Point.

0 Point.

Ikke afprøvet - (streg).

Bemærk!

 

Et rent ”meget godt” uden fradrag giver samlet 10 point.

Et rent ”Godt” uden fradrag giver samlet 7 point.

Et rent ”Tilstrækkeligt” uden fradrag giver samlet 4 point.

11 point er mere end et rent ”meget godt” og må kun tildeles, hvis hunden flere gange har vist et overbevisende arbejde i de enkelte anlægsfag.

 

b) Prædikatet ”Fremragende” med 12 point, må kun undtagelsesvis tildeles hunde, som viser et virkeligt fremragende arbejde, under svære forhold og som overholder bestemmelserne om tildeling af 11 og 12 point (se også §6, 2).

 

c) Ifølge testenes formål, må prædikatet ”Fremragende” kun tildeles i fagene: sporarbejde og næsearbejde.

 

d) Den ordførende dommer skal ud fra sine og sine meddommeres point, tildele hunden et gennemsnitligt pointtal. Hvis det samlede pointtal ikke giver et helt tal, gælder følgende: Hvis det samlede tals decimal er under et 0,5 skal der rundes ned til nærmeste hele tal. Hvis det samlede tals decimal er 0,5 eller der over skal der rundes op til nærmeste hele tal.

 

e) Ved AT ‘ens pligtfag (efterskudsarbejde) og bedømmelser af apporteringer må der højest benyttes prædikatet ”meget godt” og højst tildeles 10 point.

(3) ”Skal” og ”må” bestemmelser.

a) Denne vejledning indeholder ”skal” og ”må” bestemmelser.

 

b) ”Skal” bestemmelserne er både ”skal” og ”skal ikke”. Ved test af hunde, følges alle bestemmelser og enkeltheder i gældende regelsæt.

 

c) En hund som ikke opfylder ”skal” bestemmelsen, kan i det enkelte fag kun modtage ”ikke tilstrækkelig” (0 point).

 

d) Opfylder hundens arbejde ikke ”må”- bestemmelserne udløser dette kun fratræk i bedømmelsen.

 

(4) Prædikater og point.

a) Ordførende dommer skal fastlægge prædikatet for den enkelte hunds arbejde. Da de naturlige anlæg for en ung hund, ofte viser sig forskelligt i forskellige situationer, skal der bedømmes efter et samlet helhedsindtryk, under hensynstagende til den enkelte hunds alder og dressurtilstand. Først herefter tilføjes prædikatet de opnåede point.

 

b) Hunden skal mindst have opnået ”tilstrækkeligt” (3 point) i alle fag, for at bestå testen.

 

§10 Bedømmelse af anlægsfag med vejledning gældende for UT og AT

 

(1) Sporarbejde:

Hunden skal bedømmes på frisk fært af ræv, hare eller alternativt klovbærende vildt. Hunden skal vise anlæg for sporarbejde og må for at bestå prøven som minimum opnå prædikatet tilstrækkeligt.

Ved sporarbejdet afprøves hundens næse på et hare- eller rævespor – eller alternativt spor af klovbærende vildt[4]. Det er tilladt at hundeføreren følger hunden i snor op til 30 meter.

Der bedømmes sporvilje og sporsikkerhed.

Sporviljen er karakteriseret ved, hvordan hunden indstiller sig på sporarbejde under hensyntagen til jordbundsforhold og vejret, hvordan hunden tager sporet og hvordan den arbejder på sporet - også under vanskelige forhold. Sporviljen karakteriseres også ved informationer, om hunden er i stand til at følge vildtet, når den hetzer. Har den mistet vildtet af syne, vil den så følge efter vildtet på sporet eller vil den afbryde arbejdet og søge planløst rundt i terrænet.

Sporsikkerheden viser sig i hundens opførsel på sporet, er hunden stabil, når den arbejder på sporet - dvs. den arbejder roligt og sikkert videre, når de første vanskeligheder viser sig.

Ved bedømmelsen skal der lægges mere vægt på sporvilje og sporsikkerhed samt sværhedsgraden frem for længden af sporet.

Tildeling af ” Fremragende” = 12 Point.

12 point må kun tildeles en hund som viser et koncentreret sporarbejde, der besværliggøres pga. f.eks. tørke, stærk vind, goldt terræn uden afgrøder, veje, vådområder etc., i en liggetid og længde som giver sporet en særlig sværhedsgrad. Den skal mindst en gang mere vise et sporarbejde som kan tildeles 10 point eller derover, viser den en gang under testforløbet et sporarbejde som ligger under 10 point, skal den ikke tildeles 12 point.

Tildeling af ” Meget Godt” = 11 Point.

11 point må kun tildeles en hund som viser et koncentreret sporarbejde, der er præget af sporvilje og sporsikkerhed, som følger sporet i vekslende terræn, med en liggetid og længde der giver sporet en særlig sværhedsgrad. Tildelingen af 11 point kræver en bekræftelse af dette anlæg over gennemsnittet og vises ved mindst en gentagelse af sporarbejde som ikke ligger under ”meget godt”. En ringere bedømmelse i testforløbet, udelukker tildelingen af 11 point.

Bemærk: En hund, der afbryder sporarbejdet, når den første forhindring viser sig, kan ikke bedømmes med prædikatet ”meget godt”.

 

(2) Næsearbejde:

Hundens næsearbejde skal nøje bedømmes under hele testen. Hundes evne til at finde og registrere vildt og fært viser i særlig grad dette anlæg.

På marken: Den fine næse viser sig under søget først og fremmest ved at vildt hyppigt bliver fundet, ved at hunden markerer vildt på lang afstand eller ved en kort markering af et sted, hvor vildt har ligget.

På sporet: Skal der derimod lægges vægt på, hvordan hunden tager sporet op og dens reaktion, når den mister færten, når den krydser sporet eller når den genfinder sporet.

På AT ifm. arbejdet på vand: Hundens brug af næse under vandarbejde skal meddeles den gruppe, der har dømt markarbejdet til den endelige bedømmelse af næsens kvalitet.

Tildeling af ” Fremragende” = 12 Point.

12 point må kun tildeles for usædvanligt, fremragende næsearbejde, hunden skal mærke fært på lange afstande af forskellige vildtarter, markeringer af øvrige fugle som spurve, lærker kan her vise sig værdifuld. Hunden skal vise fremragende næsearbejde flere gange og ved flere lejligheder.

For tildeling af 12 point i næsearbejde på AT, skal helhedsindtrykket for dette fag være mindst til prædikatet ”meget godt” med mindst 10 point i forbindelse med vandarbejdet.

Tildeling af ” Meget Godt” = 11 Point.

11 point må kun tildeles, hvis hunden ved flere lejligheder, på marken viser et overbevisende næsearbejde og næsebrug.

For tildeling af 11 point i næsearbejde på AT skal helhedsindtrykket for dette fag være mindst til prædikatet ”meget godt” i forbindelse med vandarbejdet.

(3) Markarbejde:

Ved markarbejde skal alle hunde have flere muligheder/slip for at vise deres evner. De enkelte racer skal bedømmes efter deres egenart.

 

Søget:

Ved marksøg skal hovedvægten lægges på hundens vilje til at finde vildt. Desuden skal søget være planmæssigt og vedvarende.

 

Skudfasthed: I forbindelse med søget afprøves hundens skudfasthed ved at en dommer afgiver to skud med ca. 30 sek. mellemrum med en haglbøsse (se §8, stk. 5). Der skydes i behørig afstand til hunden.

Der gives ikke point for disciplinen, men felterne på Bedømmelsesskema 1 og 2: Skudfast, skudfølsom eller ikke skudfast skal afkrydses af dommergruppen.

Dommergruppen kan vælge, at afprøve og bedømme hundens skudfast flere gange – men kun hvis hunden kan forbedre indtrykket af skudfastheden.

Tildeling af ”Meget Godt” = 11 point.

11 point må kun tildeles, hvis hunden viser et flittigt, vel tilrettelagt (gælder særligt AT) og udholdende søg samt viser udpræget vildtfindervilje. Dette anlæg skal vises ved afprøvning i flere slip og skal bibeholdes i hele slippets længde.

En hund, der kun travsøger skal tildeles prædikatet ”tilstrækkeligt”. En hund, der trods gentagne afprøvninger ikke løsriver sig fra føreren skal tildeles prædikatet ”ikke tilstrækkeligt”.

(4) Stand:

Hundens anlæg for stand afhænger ofte af hundens alder og jagtlige stimulering. Anlægget viser sig derfor både som korte usikre markeringer til den helt faste stand.

Standen skal fortrinsvis afprøves i forbindelse med fuglevildt. Er der ingen mulighed for, at det afprøves ved fuglevildt, må standen ikke bedømmes dårligere ved andet vildt.

Den fremragende stand viser sig i, at hunden holder standen indtil føreren kommer op til hunden eller vildtet er flygtet. Der skal tages hensyn til de særlige vanskeligheder ved ikke fastliggende vildt. Prellen må ikke have indflydelse på karaktergivningen ved stand.

Tildeling af ”Meget Godt” = 11 Point

11 point for stand, må kun tildeles hunden, hvis den ved særligt svære betingelser, på ikke fastliggende vildt, mærker fært på lang afstand, trækker an og nagler vildtet.

Disse værdifulde egenskaber for stand, skal hunden bekræfte, ved mindst, at vise prædikatet ”meget godt” en gang mere i løbet af testen. Hvis den i løbet af testen viser anlæg for stand, som er ringere end prædikatet ”meget godt” kan den ikke tildeles 11 point.

Tildeling af ” Meget Godt” = 10 Point.

Der skal tildeles 10 Point for stand, hvis hunden tager stand for fastliggende vildt (fuglevildt, ræv, hare og klovbærende vildt) og som holdes til føreren i rolig gangart kan komme frem til en jagtbar situation. Om føreren vælger at lade hunden selv rejse vildtet eller selv træder det op er uvæsentligt, men vildtet hunden har stand for skal påvises.

Hunde, hvor det med sikkerhed kan konstateres, at de blinker, skal tildeles prædikatet ”utilstrækkeligt” = 0 point.

På Bedømmelsesskemaet noteres hundens rejsning, hvis føreren ønsker, at hunden rejser på ordre ved afkrydsning med: Vist/ikke vist/ingen mulighed.

(5) Samarbejdsevne:

Anlægget er af stor betydning for udøvelse af etisk korrekt jagt, hvor hundens evne til at samarbejde med sin fører er afgørende. Anlægget viser sig først og fremmest ved hundens vilje til at orientere sig mod og dermed søge samarbejdet med sin fører. Det viser sig bl.a. ved, hvordan hunden reagerer, når den skal kobles eller slippes, ved søg, hvordan den søger øjenkontakt til føreren, ved standen og hvordan den holder kontakt med føreren ved lange afstande.

Informativt er ligeledes, hvordan hunden forholder sig, når den hetzer vildt, om den søger tilbage eller benytter chancen til at jage selvstændigt videre.

Samarbejdsevnen skal bedømmes af alle dommergrupper.

Tildeling af ”Meget Godt” = 11 Point.

11 point må kun tildeles den hund som i alle testens fag, på marken og på vand på AT ved hver en lejlighed, også ved lange afstande, viser en konstant og særlig god kontakt til sin fører, og derved viser alle gode anlæg for samarbejdsevne og vilje.

(6) Arbejdsglæde:

Viser sig ved en udpræget lyst til at løse testens fag. Hundens kropsprog og glæde ved samarbejdet med føreren er vigtige indikatorer.

Arbejdsglæden skal på en AT bedømmes alle dommergrupper.

Tildeling af ” Meget Godt” = 11 Point.

11 point må kun tildeles den hund som i alle afprøvninger, på marken og på vand, og som ved enhver lejlighed og konstant viser en særlig arbejdsvilje og glæde.

§11 Bedømmelse af pligtfag (efterskudsarbejde og lydighed) med vejledning gældende for AT

 

Vandarbejde:

Skudfasthed:

En and kastes synligt for hunden på en åben vandoverflade og hunden opfordres til apportering. En hund som ikke efter ca. 1 min., er i vandet, kan ikke fortsætte med prøven.

Mens hunden svømmer ud til anden afgives et haglskud af en dommer (se §8, stk. 5) i andens retning, men på siden af hunden og i sikkerhedsmæssig forsvarlig afstand. Skuddet skal ramme vandoverfladen. Hunden skal apportere anden selvstændigt (uden påvirkning fra fører). Orienterer hunden sig ved skuddet mod føreren må denne en gang opfordre hunden til at apportere.

Skyder dommeren ikke på vandet skal apporteringen gentages - også, hvis hunden har apporteret anden korrekt. En hund, som ikke løser opgaven kan ikke fortsætte med prøven.

Der gives ikke point for disciplinen, men felterne på Bedømmelsesskema 2: Skudfast, skudfølsom eller ikke skudfast ved vandarbejde skal afkrydses af dommergruppen.

(7) Eftersøgning i tæt vegetation i vand:

Eftersøgning i tæt vegetation skal gennemføres umiddelbart efter afprøvning af skudfasthed.

En and kastes i den tætte vegetation, uden at hunden hverken kan se kastet eller anden. Anden skal helst placeres således at hunden skal svømme over et åbent vandareal for at nå den tætte vegetation, hvor anden ligger.

Føreren sender hunden fra et sted, som er mindst 30 meter fra anden i den retning af, hvor anden ligger. Hunden skal fra dette sted selvstændigt og uden indvirkning fra føreren finde anden og aflevere den siddende til hånd.

Føreren må godt støtte hunden og dirigere hunden, dog reducerer kontinuerlig påvirkning af hunden og stenkast prædikatet.

En hund, som ikke apporterer den fundne and uden påvirkning fra føreren kan ikke bestå prøven. I dette tilfælde skal eftersøgning i tæt vegetation bedømmes med prædikatet ”utilstrækkelig”.

Forstyrres hunden under sit arbejde, pga. usædvanlige omstændigheder, har dommergruppen mulighed for at gentage opgaven og give hunden en ny chance.

Apportering og aflevering af and:

Under både skudtest og eftersøgning i tæt vegetation i vand bedømmes apporteringen og afleveringen.

Følgende bedømmes:

· Hvordan hunden bringer anden tilbage, hvordan hunden samler anden op og hundens greb.

· Hvis hunden lægger anden ned før aflevering til føreren (f.eks. for at ryste sig) må dette kun bedømmes med prædikatet ”godt” = 7 point

Er hundens greb af den skudte eller kastede and uheldigt (f.eks. i hoved, vinge eller hale) og forbedres grebet, når den kommer på land uden at ryste sig, sætter sig og afleverer anden korrekt, må den ikke dømmes ned på det.

· Det må ikke dømmes som fejl, hvis hunden ryster sig uden at miste greb om anden.

· Ved bedømmelsen skal dommeren være opmærksom på, at hunden afleverer anden korrekt og siddende. Diskret kommando for at få hunden til at sidde er tilladt ligesom kommando til aflevering til hånd.

· Bedømmes apportering af and, med ”utilstrækkeligt” eller ”ikke afprøvet” kan den samlede bedømmelse af apportering af and højst bedømmes til ”utilstrækkeligt” eller ”ikke afprøvet”.

· En hund skal selvstændigt bringe og aflevere uden påvirkning af føreren. Dog må føreren rose sin hund under arbejdet (før den har apporteret), når den arbejder korrekt.

· Hårdmundethed (vildtet kan ikke bruges i gryden) eller nedgravning af vildt er diskvalificerende og hunden kan ikke fortsætte prøven.

 

Slæb:

(8) Fuglevildtslæb:

Der anvendes et eller to stk. fuglevildt efter førerens valg

Slæbet skal være mindst 150 meter langt (ca. 200 skridt) og med to stumpe vinkler. Afstanden mellem de forskellige slæb skal være mindst 100 meter. Alle slæb skal helst være ligeværdige. Alle slæb lægges af en dommer (herefter kaldet slæblægger)

 

En hund, skal apporterer det fundne fuglevildt uden påvirkning fra føreren for at bestå prøven. Sker dette ikke skal fuglevildtslæb bedømmes med prædikatet ”utilstrækkelig”.

Slæbet skal trækkes umiddelbart før afprøvning i medvind i middelhøj vegetation (ikke højere end 40 cm). Ved enden af slæbet placeres et stk. fuglevildt. Slæblæggeren fortsætter mindst 40 m videre ud og placerer sig skjult i terrænet. Ved brug af to stykker fuglevildt lægges det slæbte stykke frit tilgængeligt ved skjulestedet. Slæblæggeren må ikke forhindre hunden i at apportere det pågældende stykke fuglevildt. Hvis føreren ønsker, at slæbet skal trækkes med kun en fugl, skal fuglen befries fra slæblinen, før hunden påbegynder sit arbejde.

Hunden må ikke se, når slæbet trækkes. Føreren kan forlange, at det anvendte fuglevildt til slæbet også bliver frigivet for enden af sporet. Dette skal meddeles dommeren før slæbet trækkes. Også i dette tilfælde skal slæbtrækkeren i sit gemmested lægge et stykke vildt af samme type fuglevildt, som er blevet anvendt til slæbet.

Det er tilladt, at føreren følger hunden i snor de første 20 meter, derefter skal føreren blive stående og hunden skal selvstændigt udrede slæbet. Hvis hunden kommer tilbage uden, at den har fundet vildtet og ikke igen selvstændigt optager slæbet, er det tilladt at sætte hunden to gange mere på slæbet (genstart). Enhver påvirkning af hunden fra førerens side må betragtes som genstart af hunden.

Hunden skal udelukkende ved hjælp af slæbet finde fuglevildtet og skal selvstændigt uden påvirkning fra føreren apportere fuglevildtet. Ved vurdering af hundens arbejde skal både slæbet og apporteringsarbejdet indgå.

En hund, som finder fuglevildtet for enden af slæbet og ikke apporterer, kan ikke bestå prøven. Det betragtes ikke som en fejl, hvis hunden finder det første, men apporterer det andet stk. fuglevildt.

 

Apportering og aflevering af fuglevildt efter slæb:

Følgende bedømmes:

· Hvordan hunden bringer fuglevildtet tilbage, hvordan hunden samler fuglevildtet op og hundens greb.

· Hvis hunden lægger fuglevildtet ned før aflevering til føreren må dette kun bedømmes med prædikatet ”godt” = 7 point

Er hundens greb af fuglevildtet uheldigt (f.eks. i hoved, vinge eller hale) og forbedres grebet før den sætter sig og afleverer fuglevildtet korrekt, må den ikke dømmes ned på det.

· Ved bedømmelsen skal dommeren være opmærksom på, at hunden afleverer fuglevildtet korrekt og siddende. En hund skal selvstændigt bringe og aflevere uden påvirkning af føreren. Diskret kommando for at få hunden til at sidde er tilladt ligesom kommando til aflevering til hånd.

· Bedømmes apportering af fuglevildt, med ”utilstrækkeligt” eller ”ikke afprøvet” kan den samlede bedømmelse af apportering af fuglevildt højst bedømmes til ”utilstrækkeligt” eller ”ikke afprøvet”.

· Hårdmundethed (vildtet kan ikke bruges i gryden) eller nedgravning af vildt er diskvalificerende og videre afprøvning er ikke mulig.

Hvis hunden forstyrres under slæbet pga. usædvanlige omstændigheder, har dommergruppen mulighed for at gentage opgaven og give hunden en ny chance.

 

(9) Hårvildtslæb:

Der anvendes en eller 2 kaniner/harer efter førerens valg

Til hårvildtslæbet skal der bruges kanin eller hare. Slæbet skal trækkes 300 meter (400 skridt) med 2 stumpe vinkler. Den første efter 100 meter.

 

Derudover gælder de samme regler og vejledning, som ved fuglevildtslæbet.

 

(10) Særskilt vejledning til apportering og aflevering iht. §11 Bedømmelse af pligtfag (efterskudsarbejde) med vejledning gældende for AT

Under apportering og aflevering bedømmes hundens færdigheder i, hvordan den opsamler vildtet, hvordan den bærer vildtet og hvordan det afleveres.

 

Den korrekte opsamling af vildt og den korrekte måde at bære vildtet på viser sig ved, hvordan hunden indstiller sig på det vildt, der skal bringes, det afhænger bl.a. af hvor tungt vildtet er. Det betragtes som fejl, hvis hunden opsamler for kraftigt eller for afventende. Hvis hunden tygger i vildtet, må det bedømmes som fejl og skal kommenteres særskilt.

Den korrekte aflevering viser sig ved, at hunden kommer glad og villigt til føreren og uden kommando eller kun med en lav kommando, roligt sætter sig og beholder vildtet i munden, indtil den får ordren til at aflevere vildtet.

 

Alle tre apporterings- og afleveringsfag (hårvildt, and, fuglevildt) skal bedømmes enkeltvis. Alle enkeltfag skal mindst bedømmes med prædikatet ”tilstrækkeligt” (3 point). Ud af disse karakterer skal beregnes gennemsnittet. Giver gennemsnittet ikke et helt tal skal der afrundes eller nedrundes. Hvis hunden i et af fagene får prædikatet ”mangelfuld” eller ”utilstrækkelig” (0 point) eller prædikatet ”kan ikke bedømmes” dømmes apportering og aflevering samlet med prædikatet ”utilstrækkelig” (0 point) eller ”kan ikke bedømmes”.

 

Vildtædere og hunde, der nedgraver vildtet samt hunde som tygger meget kraftigt i vildtet (kan ikke bruges i gryden) kan ikke bestå prøven.

 

(11) Lydighed:

Hunden viser ved sin samarbejdsevne, hvordan den kan føres, til gengæld skal føreren forlange lydighed af sin hund.

Lydighed (uden indflydelse af vildt) viser sig ved, hvordan hunden kan dirigeres under arbejdet og at hunden øjeblikkelig efterkommer førerens kommandoer (råb, fløjte eller tegn). Det viser sig også ved at hunden forholder sig roligt, når den ikke testes.

 

Lydighed under indflydelse af vildt forlanges ikke.

 

Hunde, som ikke kan påvirkes fra førerens side og derved umuliggør en bedømmelse/afprøvning, og under bestemte omstændigheder forstyrrer hele testen skal udelukkes fra videre testning. Årsagen skal skriftligt begrundes på Bedømmelsesskemaet.

 

Lydighed skal bedømmes af alle dommergrupper.

 

§12 Bedømmelse af hundens mentalitet

 

(1) Hundens mentalitet skal betragtes af alle dommergrupper gennem hele testforløbet.

Hunde, der gentagne gange udviser aggressivitet over for artsfæller eller mennesker kan ikke fortsætte afprøvningen og bestå testen. Dommergruppen skal beskrive årsagen på Bedømmelsesskemaet.

Vildtsky hunde, kan ikke bestå testen. Dommergruppen skal beskrive årsagen på Bedømmelsesskemaet.

Hvis hunden er sky eller håndsky noteres dette på Bedømmelsesskemaet.

Hunde, der udviser anden markant afvigende adfærd kan efter dommergruppens skøn udelukkes for videre afprøvning. Dommergruppen skal beskrive årsagen på Bedømmelsesskemaet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

​​(2) Skudfølsomme, skudrædde og håndsky hunde skal dog af interesse for klubbernes avlsarbejde så vidt muligt afprøves.

 

§13 Vejledende beskrivelse af udvalgte anatomiske dele af interesse for specialklubbernes avlsarbejde[HRA1]

 

Bedømmelse af hundens eksteriør må ikke udøves på UT eller AT. Udvalgte Fejl og mangler skal dog anmærkes til evt. gavn for specialklubbernes avlsarbejde. Den enkelte specialklub afgør selv, om de vil bruge de indsamlede oplysninger i deres avlsarbejde.

 

1) Dommergruppen skal undersøge hundens bid og tandsæt. Fejl og mangler i henhold til racens standard noteres (se specialklubbernes vejledning[5]) på Prøvebeviset.

 

2) Dommergruppen undersøger om hanhunde har normalt udviklede og korrekt placerede testikler. Fejl og mangler noteres på Bedømmelsesskemaet.

 

3) Hunden kontrolleres for navlebrok. Forekomst af navlebrok noteres på Bedømmelsesskemaet.

 

4) Synlige deformiteter noteres på Bedømmelsesskemaet.

Udarbejdet oktober/november 2015 samt feb/marts. 2016 af Henrik Raae Andersen

 

 

[1] Vaccinationer: For at deltage på testene skal en hund være vaccineret mod hundesyge og parvovirus. For hunde op til 24 måneder gælder, at vaccinationen højst må være 1 år gammel. For øvrige gælder, at vaccinationen højst må være 4 år gammel. Førstegangsvaccinationer skal være foretaget senest 14 dage før testdagen. Dokumentation for vaccination skal medbringes på testen. Udenlandske hunde skal være rabiesvaccinerede i henhold til den til enhver tid gældende danske lovgivning

 

[2] Sekretæren sikre at alle testresultater tilgår de respektive specialklubber.

 

[3] Arbejdsnote: Der må i samarbejde med DKK udarbejdes en plan for resultatlister og registreringer af resultater. Alle relevante oplysninger/notater omkring hundens afvigende adfærd, skal være specialklubberne tilgængelig (se også §5, 3d). Resultatskemaet på hundeweb skal være ”offentligt” tilgængeligt.

 

[4] Vildart noteres på Bedømmelsesskemaet

 

[5] Er under udarbejdelse

 

[HRA1]Udfærdiges på separat papir kun til specialklubbernes brug.