Kleiner Münsterländer

Kleiner Münsterländer

 

Kort Racebeskrivelse:

 

Kleiner Münsterländer, er intelligent og lærenem, temperamentsfuld og ligevægtig, med et stabilt væsen. Over for mennesker er den opmærksom og venlig (dvs god som familiehund), har gode sociale egenskaber og orientering mod sin fører (samarbejder godt). Den har en vedholdende jagtdrift, alsidige jagtanlæg såvel som stærke nerver og vildtskarphed.

Helhedsindtryk middelstor, kraftig og harmonisk af kropsbygning, præget af adel og elegance, med harmoniske proportioner. Ædelt hoved. Dens rejste holdning viser kroppens flydende linier med vandret båret hale. Forbenene er godt behængt, bagbenene bærer bukser, og halen har en udpræget fane. Den glansfulde pels er glat til let bølget, tæt og ikke for lang. Bevægelsen er harmonisk og jordvindende.

 

Dansk Münsterländer Klub deltager i samarbejdet om Unghundetest UT og Avlstest AT. Oplysninger om racen og dens standard, aktiviteter og hvalpeliste, fås ved at besøge klubbens hjemmeside