Langhårsklubben

Langhårsklubben deltager i samarbejdet om Unghundetest UT og Avlstest AT. Oplysninger om racen og dens standard, aktiviteter og hvalpeliste, fås ved at besøge klubbens hjemmeside

Langhårsklubben

Kort racebeskrivelse:

 

Den Tyske Langhår er en stående kontinental jagthund, med en lang traditionsrig historie bag sig - den har været renavlet siden 1879.

Langhårens intelligens gør den til en klog og letført jagtkammerat. Dens brug af næsen, det gode marksøg, apporteringslyst, vandpassion, samt en sporvilje ud over det almindelige, gør den til den perfekte jagtmakker.

Alsidigheden er racens adelsmærke. Den skal kunne klare alle jagtens discipliner i arbejdet såvel før, som efter skuddet, ligesom den også er særdeles velegnet som Schweisshund.

Af temperament er Langhåren ligevægtig, rolig, behersket og frem for alt dejlig fri for nerver, hvilket også gør den til en god familiehund.